• Brewolution Miss American Rye

Brewolution Miss American Rye

Varenr. 00000

Brewolution Miss American Rye er en rugøl med en aroma af muld og rugbrød samt frugt- og blomsteragtige noter fra især amarillo-humlen, som dog ikke er gennemtrængende.

Brewolution Miss American Rye er en amerikansk rug ale, der har aner tilbage til middelalderen. Rug er en af de første afgrøder der klarede sig rigtig godt på vores breddegrader, og derfor er det sandsynligt at man har brygget øl af rug langt tilbage i tiden.,

Rug er en fremragende ingrediens i øl, fordi den giver fylde i munden, og leverer lette proteiner der er med til at give en flot og stabil skumkrone. Rugmalten giver desuden en tør eftersmag. Dette kit giver en balanceret, let og lystig sommerøl der er god til at svale på en varm dag, og fremragende til at servere sammen med sommerens lækre lette måltider. Et fremragende alternativ til hvedeøl.

Alkohol: 5,3%
Farve: 12 EBC
Bitterhed: 28 IBU
Gærtype: Overgær

All-grain-kits – hvede og rug:
Brewolutions all-grain kits indeholder alt du skal bruge for at brygge 20-25 liter frisk og lækker hvede eller rug øl. Både rug og hvedeøl drikkes iskolde og relativt unge. Det er fantastiske øl hvis man planlægger en større sommerfest.

All-grain-kits – generelt:
Med Brewolutions All-grain-kits er det nemt og hurtigt at komme igang med at lave rigtigt kvalitetsøl fra bunden.
I kassen finder du både humle, gær, malt og evt. krydderier og kandis, som du har brug for til dit hjemmebryg.
Alt efter hvilken øltype du vælger, kan der være forskellige slags bitterhumle og aromahumle i den samme kasse.
Hver ingrediens er nummereret, og i den medfølgende vejledning er rækkefølge, temperaturer og tider fint beskrevet.
All-grain kits er til dig som kender lidt til ølbrygning, som selv vil blande alle ingredienser og skabe din egen øl fra bunden. Et øl-kit giver 20-25 liter færdigt øl, afhængig af effektiviteten i brygudstyret samt øltypen.

Skaffevare